I dag betjenes kunder over en bred front, men det begyndte i 1950 på havnen, når skibene kom ind med vasketøj…. Sådan er det gået for Esbjerg Vaskeri, der efter grundlæggeren Svend Pedersens ihærdige indsats kom til at levere vask til kunder i Danmark samt skibe fra hele verden.

I 1985 blev virksomheden et interessentskab ved et generationsskifte, hvor sønnen Ib Pedersen trådte ind i den daglige ledelse.

Igennem de senere år er den positive udvikling fortsat, så Esbjerg Vaskeri I/S er en moderne virksomhed med et veltrimmet, miljøvenligt produktionsanlæg, der yder alle former for vask / udlejning i højeste kvalitet på et konkurrencedygtigt niveau.

 

Hotel- og restaurationsbranchen er et stort kundeområde med servicering af en række af landsdelens førende forretninger, ligesom der er opnået betydelig erfaring på institutionsområdet med bl.a. leverancer til Esbjerg kommune. Hertil kommer naturligvis, at Esbjerg Vaskeri har et vigtigt marked inden for industri og servicefag med ikke mindst leverancer af arbejdsbeklædning, ligesom en offshoreafdeling har været leverandør af vask til kunder inden for Nordsøens olie- og gas aktivitet siden DUC-starten i 1967. Desuden kan en effektiv salgsafdeling servicere cateringfirmaer med beklædning m.m. Hurtig, fleksibel service og direkte kundekontakt er basis for den internationalt orienterede virksomhed, der dufter af renhed!



 
TEGLVÆRKSGADE 19 - 6700 ESBJERG - TLF. +45 75 12 25 87 - FAX +45 75 13 87 10 -